Succesfuld HR Business Partner? Din guide til hvad, du skal gøre.
Faglige HR-kompetencer gør det ikke alene for at være en succesfuld HR Business Partner!
Den succesfulde HR Business Partner er opmærksom på vigtigheden af BÅDE faglige HR-kompetencer, forretningsforståelse OG personlige kvaliteter.
Her er mit bud på, hvad en HR Business Partner laver, med strategisk fokus, og et vågent øje for at sikre løsning af operationelle opgaver.
Der er stor fokus på hvilke HR-faglige kompetencer, som HR-professionelle skal mestre for at lykkes i rollen som solid bidragsyder til virksomhedens organisation og forretning.
Men uanset hvor mange HR-faglige kompetencer, du opnår via uddannelse og kurser, så kommer vi ikke uden om, at dine personlige kvaliteter afgør, om du lykkes med og trives i din rolle som HR Business Partner.
NB!
Læs denne guide og tjekliste, hvis du overvejer at deltage på en HR Business Partner uddannelse.
Du har øget chancer for succes som HR Business Partner, når:
- Du har selvtillid og tror på betydning af eget bidrag
- Du demonstrerer en solid forretningsevne
- Du udviser beslutsomhed og handlekraft
- Du agerer objektiv og fokuseret
- Du er fleksibel og forandringsvillig
- Du står skulder ved skulder med lederne i et tæt makkerskab
Personlige kvaliteter hos en dygtig og succesfuld HR Business Partner
Disse personlige kvaliteter i din rolle som HR Business Partner hjælper dig til at bringe HR fagligheden i spil klogt, og forstærke din og HR’s positionering i virksomheden til et stærkt makkerskab med forretningen.
Selvtillid og tro på betydning af eget bidrag
- Du tror på, at din egen HR-indsats skaber værdi for forretningen.
- Du har og viser et højt niveau af selvtillid.
- Du ser dig selv som en naturlig del af forretningen og af lederteamet.
- Du tror på dine evner til at øve indflydelse på mennesker og påvirke beslutninger.
Solid forretningsevne
- Du forstår på lige fod med lederteamet, hvordan forretningen bliver drevet.
- Du forstår faktorer, der har indvirkning på forretningen, pres fra konkurrenter og forretningens kontekst.
- Du lytter og opfanger hurtigt vigtige facts om forretningen og om ledelsens udfordringer.
- Du bidrager til at finde løsninger i forretningen med HR perspektiv – og løsninger i HR med forretningsmæssigt perspektiv.
- Du fokuserer altid kun på HR-aktiviteter, der skaber værdi for virksomheden.
- Du foreslår eller praktiserer aldrig HR for HR’s skyld.
[Skyd genvej til at opnå og anvende større forretningsforståelse]
Beslutsomhed og handlekraft
- Du er løsningsorienteret og finder nye måde at gribe løsninger an.
- Du træffer selvstændigt strategiske beslutninger, der fører til forbedringer.
- Du har selvtillid og evne til kritisk at udfordre ledelsens oplæg eller beslutninger, og kommer med alternative forslag og anbefalinger.
- Du kan prioritere mellem det, som haster og det, der er vigtigt.
- Du viser mod, handlekraft og risikovillighed.
Objektiv og fokuseret
- Du er i stand til at være objektiv og vide hvad, der er vigtigt.
- Du kan fastholde et objektivt perspektiv.
- Du bliver ikke opslugt af detaljer, som er irrelevante for pågældende ledelsesniveau.
- Du bliver ikke hængende i problemstillinger, som ikke længere er relevante.
- Du har en klar agenda, og ved hvor fokus skal ligge.
Fleksibel og forandringsvillig
- Du er fleksibel, åben for forandringer, lydhør og modtagelig.
- Du tilpasser dig vekslende vilkår og betingelser.
- Du er hurtig til at justere strategier til den nye situation.
- Du bidrager til den fælles corporate HR-agenda.
- Du bidrager til HR-teamet og til centrale initiativer.
- Du er dygtig, men ved at der altid er mere at lære.
- Du opbygger tillidsfulde relationer til andre, og gør maksimalt brug af HR ressourcer, når der et brug for at finde svar og løsninger.
- Du står på mål for HR-dagsorden i forretningen, og evner at balancere både lokal og central agenda.
Jeg vil opfordre dig til at se på hvilke af ovenstående kvaliteter, det vil gavne dig at arbejde med i din rolle som HR Business Partner.
Men husk, at ingen er perfekte!
Jeg kender ingen, som kan leve op til alle kendetegn for den succesfulde HR Business Partner.
[Se også 25 punkter til HR Business Partnerens tjekliste for godt samspil med ledere i forretningen]
Skulder ved skulder i et makkerskab
Som HR Business Partner er du forretningens partner og hjælper lederne med at optimere organisationens evne til at nå virksomhedens forretningsmæssige mål.
Dét sker i krydsfeltet mellem HR, ledelse og forretning – lige dér, hvor du som HR Business Partner eller HR udviklingskonsulent bringer aller størst værdi for virksomheden.
Ingen tvivl om, at der stilles store krav til såvel forretningsforståelse og HR faglige kompetencer som personlige kvaliteter til dig og dine kollegaer i HR.
Men kravene er nok noget højere grad til dig i rolle som HR Business Partner, fordi du er ude på slagmarken i forretningen, hvor du kæmper sammen med (og forhåbentlig ikke mod) lederne i forretningsenhederne.
- Du skal nemlig stå skulder ved skulder med linjelederne – i gode som i svære tider.
Din HR faglighed er langt fra nok. - Og selvom du har godt styr på virksomhedens værdikæde, produkter og udfordringer
– så er det heller ikke nok. - Det er afgørende for din succes som HR Business Partner, at dine relationer til linjelederne fungerer.
Ellers er der ikke meget partnerskab over det.
Som dygtig HR Business Partner er du nød til at kunne spille på alle tangenter og fungere i samspillet med stort set alle i virksomheden.
Vil du også arbejde INTENSIVT med din udvikling som HR Business Partner?
- Din forretningsforståelse og din evne til at koble HR og forretning
- Dit samspil med lederne i forretningen, hvor du skal bringe ovenstående kendetegn i spil
Jeg hjælper dig gerne med begge dele.
Jeg elsker, at arbejde sammen med HR Business Partnere, og jeg er sikker på, at jeg også kan hjælpe dig med det, du har brug for i din HR Business Partner rolle.
Når det gælder sparring på og udvikling af personlige kvaliteter som HR Business Partner, rykker det hurtigst og mest effektfuld med solid og erfaringsbaseret sparring.
Sådan sparring kan du få hos mig med et HR Pro MASTER forløb, som jeg synes, du skal tjekke ud.
Ellers tag fat i mig her, så finder vi sammen en løsning på, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig godt videre som en (endnu mere) succesfuld HR Business Partner.
Det vil glæde mig at arbejde sammen med dig.
Bedste hilsner, Gitte
Se hvad HR Business Partner siger om HR Pro MASTER
Jannik Damsgaard Pedersen
HR Business Partner, Carl Ras
Jeg kan tydeligt mærke, at forløbet har sat skub i min udvikling som HR Business Partner. Jeg føler, at jeg står meget stærkere som sparringspartner for lederne, og den Forretningsdrevet HR tilgang har styrket mit mindset og har lært mig, hvor essentielt det er, at HR altid tager afsæt i forretningens reelle behov.
Gitte er en stærk formidler, både som sparringspartner, men også via hendes bøger og online kurser. Det gør, at den Forretningsdrevet HR tilgang bliver praksisnær og anvendelsesorienteret, så det hurtigt kan omsættes til konkrete handlinger i ens egen kontekst.
Gitte er tillidsvækkende og meget dygtig til at sætte sig ind i konkrete udfordringer. Hun er skarp til at finde frem til kerneproblemet og komme med hendes take på, hvordan man kan gribe udfordringen an.
Det gør hendes sparring både effektiv og værdifuld og jeg har følt mig inspireret og afklaret efter hver eneste sparring med Gitte.
Jeg vil klart anbefale Gitte Mandrups udviklingsforløb til alle HR professionelle!