forretningsdrevet HR Arbejdsrum
Hvor skabes værdien i din virksomhed?
– og ved du, hvor du selv bidrager?
Forestil dig, at du står foran en tavle.
En leder ser på dig og siger:
“Kan du lige tegne, hvordan vi skaber værdi i forretningen?”
Du tager tuschen.
Og så sker der noget.
Du kan godt forklare dele af det.
Men ikke hele sammenhængen.
Og slet ikke –
hvor HR egentlig spiller ind.
6 korte videomoduler med konkrete redskaber lige til at bruge i din HR-rolle
MODULER
→ Du er her: Hvor skabes værdien i din virksomhed?
I det her modul arbejder du med, hvor godt du egentlig forstår værdikæden i din virksomhed.
Så lad os gøre det konkret:
Kender du værdikæden i din virksomhed?
Altså:
- hvor værdien bliver skabt
- hvad der driver den
- og hvordan det hele hænger sammen
For hvis du ikke er i gang med at skabe, lave eller sælge virksomhedens produkter –
så skal du have en anden god grund til at være her.
Det er ikke mine ord.
Det er Dave Ulrich.
Og det er præcis derfor, det her er vigtigt.
De fleste ved lidt om forretningen.
Men de færreste kan forklare den.
Her er 12 input, som kan hjælpe dig med at forstå forretningen bedre
Her er nogle af de ting, du bør kunne svare på:
- Hvordan tjener virksomheden penge?
- Hvilken omsætning har virksomheden haft de seneste to år?
- Hvad har virksomhedens bundlinje været de seneste to år?
- Hvad er virksomhedens aktiekurs? (hvis den er noteret)
- Hvad går virksomhedens produktivitetsforbedringer ud på?
- Kan du svare på de mest basale spørgsmål om virksomhedens primære produkter og ydelser?
- Hvordan bliver produkterne fremstillet eller ydelserne leveret?
- Hvordan bliver produkterne udviklet, markedsført og solgt?
- Hvem er de vigtigste leverandører og kunder og andre vigtige interessenter
- Hvad gør virksomhedens største kunder tilfredse?
- Hvad er strategien for, hvordan I fastholder og tiltrækker de største kunder?
- Hvad giver virksomheden en konkurrencemæssig fordel, og hvordan adskiller I jer på markedet?
Hvis du ikke kan svare på det her – så bliver det svært at koble HR til forretningen.
REFLEKSION
Start med tavletesten:
- Ville du kunne tegne din virksomheds værdikæde på en tavle?
Og hvis du er ærlig:
- Hvor går du i stå?
- Hvor bliver det uklart?
Og helt konkret:
- Hvilke af de 12 punkter har du styr på?
- Hvilke mangler du indsigt i?
ØVELSE
Bestå tavletesten
Tegn værdikæden for din virksomhed.
Ikke perfekt.
Bare så du selv forstår den.
Tilføj derefter:
- Hvor spiller HR ind?
- Hvor skaber HR værdi – reelt?
HANDLING
Find én person i din organisation:
- en leder
- en kollega fra en anden funktion
og bed dem forklare deres del af værdikæden
Lyt efter:
- hvad der er vigtigt
- hvad der skaber værdi
- hvad der skaber problemer
Det er ikke nok at kende din egen del.
Hvis du ikke forstår værdikæden –
så ved du heller ikke, hvor du gør en forskel.
Eller hvor du rammer ved siden af.
FREMDRIFT
Når du har tegnet din værdikæde –
så gå videre til næste modul.
Hvis du ikke kan forklare, hvordan værdien bliver skabt
så bliver det svært at se, hvor HR gør en forskel.
Så er der masser af redskaber, spørgerammer og skabeloner i min bog
Få greb til retning og prioritering
Hvis du vil arbejde med en målrettet Forretningsdrevet HR-strategi:
Hvis du vil vende din egen situation som HR-ansvarlig
Hvis du vil stå stærkere i drøftelser om udfordringer i forrretningen – eller du har andre udfordringer som HR-leder
→ Fortrolig sparring for HR Chefer i krydspresset mellem HR og forretning