HR Business Partner Tjekliste for godt samspil med lederne
Hvordan er samarbejdet mellem dig og de ledere, du er HR Business Partner eller HR Chef for?
Samspillet mellem dig som HR Business Partner eller HR Chef og de ledere, du er partner for, er altafgørende for succes i din HR rolle.
Samspillet med lederne har formodentlig også stor betydning for, om du overhovedet trives i rollen som HR Business Partner.
Nogle mennesker spiller vi super godt sammen med, og samarbejdet er en leg.
Med andre går det mere trægt.
Sådan er det jo, når mennesker mødes.
Umiddelbart er det selvfølgelig sjovest, når vi fungerer godt sammen.
Men der er også nogle faldgruber, hvis vi bliver for sammenspiste og for indforstået.
Det har jeg selv prøvet som HR-ansvarlig på Det Kongelige Teater:
Når vi kender hinanden godt og arbejder godt sammen, er der en risiko for, at man kommer til at løbe for hurtigt videre med en halv vind, fordi man jo allerede ved, hvad der er på spil i en given situation – tror man…
Det betyder, at vi risikerer at skære nogle hjørner i situationer, hvor vi lige skulle have taget en runde mere på tingene.
HR Business Partner tjekliste for godt samspil med lederne
Uanset om samarbejdet fungerer godt, eller der er noget at arbejde med, er her 25 indspark til, hvordan du som HR Business Partner kan optimere samspillet med lederne i virksomhedens forretningsområder:
- Du kan lide at bruge tid sammen med lederen.
- Du viser oprigtig interesse for lederens problemstillinger.
- Du forstår hvad, der vigtigt for lederen, såvel på det personlige som på det forretningsmæssige plan.
- Du er lydhør for lederens behov.
- Du tager ikke lederens behov eller synspunkter for givet.
- Du er forberedt på at udfordre uhensigtsmæssige anbefalinger eller handlinger.
- Du er opmærksom på hvilket pres, der er på lederen
- Du er opmærksom på og bemærker, når lederen siger ét og viser noget andet med sit kropssprog.
- Du sikrer, at du og lederen får afklaret forventninger til det, du skal levere.
- Du bruger tid på at få accept på den løsning, du kommer med.
- Du bevarer din integritet og har en klar fornemmelse for dine egne præferencer og principper.
- Lederen værdsætter din integritet.
- Der er gensidig tillid på et professionelt plan.
- Der er gensidig tillid på et personligt plan.
- Lederen vender problemstillinger og ideer med dig.
- Du er konsekvent i de budskaber, du giver.
- Du har en klar forståelse for rammerne for fortrolighed.
- Du kommer med nye ideer og information uden lederens opfordring.
- Du bidrager værdifuldt til forretningen.
- Lederen kontrollerer dig ikke.
- Du har stor gennemslagskraft.
- Linjelederen forstår, hvis du er presset ift at tage aktion.
- Du undgår at tage parti og blive følelsesmæssigt involveret i debatter og konflikter.
- Lederen mener, du er kompetent i din rolle som HR Partner.
- Du er tryg ved at give og modtage feedback til lederen.
Hvilke punkter på tjeklisten kan hjælpe dig med at optimere samspillet med lederne i din virksomhed?
PS!
De 25 punkter i HR Business Partnerens tjekliste for godt samspil med ledere i forretningen kan naturligvis også bruges af HR chefer, HR-specialister og andre HR-professionelle, der er i direkte indgreb med lederne.
Så er det din tur
- Tænk på dit samspil med de vigtigste ledere i de forretningsenheder, du supporterer.
- Gennemgå de 25 punkter for hver af lederne
– både dem, du spiller godt sammen med, og dem, hvor det ikke altid spiller. - Hvilke punkter på tjeklisten, som kan hjælpe dig i din HR rolle med at optimere samspillet med lederne?
Skal vi gennemgå tjeklisten sammen?
Som din personlige sparringspartner på HR Pro MASTER forløbet vil jeg inspirere, skubbe, udfordre og støtte dig til at nå stærkt og sikkert videre i dit samarbejde med de ledere og forretningsområder, hvor:
- Du har ambitioner og gerne vil noget mere i din rolle og løfte dit samspil med forretningen fra godt til bedre.
- Du har udfordringer og synes, det kan være bøvlet at være forretningens partner.
- Du (og måske din HR-leder) gerne vil se en positiv forandring i din support, samspil eller resultater.
Med mig som din personlige sparringspartner, kan du arbejde i dybden med din forretningsforståelse og dit samspil med de ledere, du supporterer
HR Pro MASTER forløbet er for dig, der vil skabe maksimal værdi for virksomhedens organisation & forretning gennem Forretningsdrevet HR.
- Du får en unik forståelse for forretningen med en tæt & strategisk kobling til HR.
- Du bliver 100-meter-mester i at stille skarpe spørgsmål & skabe forretningsmæssige resultater.
- Du får greb til at opbygge & vedligeholde et strategisk & stærkt samspil med de ledere, du supporterer.
På HR Pro MASTER bliver du udfordret, skubbet og støttet med inspiration, udvikling, læring og ubegrænset individuel sparring over 6 måneder.
Sparring og undervisningsaktiviteter foregår online med STOR fleksibilitet for din læring; foruden at du ikke behøver at bøvle med transport og hele dage væk fra din arbejdsplads.
Se hvad HR Business Partner siger om HR Pro MASTER

Jannik Damsgaard Pedersen
HR Business Partner, Carl Ras
Jeg kan tydeligt mærke, at forløbet har sat skub i min udvikling som HR Business Partner. Jeg føler, at jeg står meget stærkere som sparringspartner for lederne, og den Forretningsdrevet HR tilgang har styrket mit mindset og har lært mig, hvor essentielt det er, at HR altid tager afsæt i forretningens reelle behov.
Gitte er en stærk formidler, både som sparringspartner, men også via hendes bøger og online kurser. Det gør, at den Forretningsdrevet HR tilgang bliver praksisnær og anvendelsesorienteret, så det hurtigt kan omsættes til konkrete handlinger i ens egen kontekst.
Gitte er tillidsvækkende og meget dygtig til at sætte sig ind i konkrete udfordringer. Hun er skarp til at finde frem til kerneproblemet og komme med hendes take på, hvordan man kan gribe udfordringen an.
Det gør hendes sparring både effektiv og værdifuld og jeg har følt mig inspireret og afklaret efter hver eneste sparring med Gitte.
Jeg vil klart anbefale Gitte Mandrups udviklingsforløb til alle HR professionelle!