Hvad er Forretningsdrevet HR?
Forretningsdrevet HR på kort formel:
- Få styr på basis HR-leverancer
- Bliv skarp til at koble HR og forretning
- Optimer samarbejdet mellem HR og virksomhedens ledere
- Brug HR’s kapacitet og kompetencer klogt
Hvis som du HR-professionel følger overstående fire principper, bliver du med tiden en Forretningsdrevet HR Pro.
Forretningsdrevet HR? eller forretningsorienteret HR?
Comme ci comme ça. Et spørgsmål om ord eller er der en dybere mening bag?
Hvis du spørger mig, så ja!
Der er forskel på forretningsorienteret HR og på Forretningsdrevet HR
Forretningsdrevet HR er evergreen og kommet for at blive
Stadig flere HR-professionelle, eksterne konsulenter, uddannelser og netværk taler om Forretningsdrevet HR
Skiftende konjunkturer medfører skiftende krav til dynamisk tilpasning og kvalificering af virksomhedens ledere og medarbejdere.
Den hastige udvikling, såvel på den globale scene som på lokale markeder, fordrer HR’s skærpede opmærksomhed på at bidrage med HR-tiltag, som gør virksomhedens organisation i stand til at imødekomme udfordringer og levere nødvendige resultater.
Derfor er det påkrævet og nødvendigt med proaktiv tilpasning af HR-porteføljen og løbende kvalificering af HR-kompetencer.
Men, der er et stort men.
De mange gode og nødvendige HR-processer for employer branding, onboarding, fastholdelse, HR-programmer for udvikling af talenter og ledere, strategisk kompetenceudvikling osv skaber først reel værdi for virksomheden, når HR-indsatsen kobles til konkrete behov og resultater i virksomhedens forretning.
Det er det, Forretningsdrevet HR handler om.
Derfor har jeg gjort mig umage med at dele Forretningsdrevet HR inspiration siden 2007.
Forretningsdrevet HR er evergreen og kommet for at blive
– uanset om rekruttering eller reduktion er på den organisatoriske dagsorden.
Forretningsorienteret HR eller Forretningsdrevet HR?
Bogen blev hurtigt en håndbog for HR-professionelle, der vil arbejde tættere sammen med linjeledelsen og blive skarpere til at koble deres HR indsats med resultater i forretningen. Bogen er anvendt på flere HR-uddannelser.Da bogen udkom, talte jeg med HR Chefer, HR konsulenter og HR Business Partnere om bogens cases og solide greb til at stå som stærk bidragsyder til forretningen. I dialogerne blev det tydeligt, at ideerne i Perfekt Partnerskab faktisk gik skridtet videre end den hidtidige opfattelse af, hvad forretningsorienteret HR drejede sig om. Allerede den gang var bogens fokus nemlig på HR-udefra-og-ind, og på at HR starter og slutter i forretningen.
For at understrege, at det handlede om at tage noget dybere fat på HR’s bidrag til forretningen – opstod anvendelsen af begrebet Forretningsdrevet HR, som altid tager afsæt i forretningens behov og resultatkrav.
Det gik op for mig, at jeg faktisk havde fungeret som Forretningsdrevet HR Chef på Det Kongelige Teater siden 2002, derefter som HR Direktør på TV2 – og siden 2007 som selvstændig Forretningsdrevet HR Rådgiver.
Det begreb, har jeg derfor anvendt og foldet ud i praksis lige siden.
Derfor hedder min virksomhed gittemandrup | Forretningsdrevet HR.
I forbindelse med udvikling af et HR Pro udviklingsforløb, fik jeg fat i Perfekt Partnerskab igen. Ved det grundige gensyn blev det tydeligt, at selvom bogen er fra 2010, er der masser af tanker, ideer og perspektiver, som først nu er ved at lande i de fleste HR-afdelinger herhjemme.
Nu arbejder mange HR-funktioner stor fokus på forretningen – og med HR Partnere, HR Business Partnere eller HR Forretningspartnere – både i offentlige og i private virksomheder.
Hvad er Forretningsdrevet HR og hvad er det ikke?
Hvad er Forretningsdrevet HR?
Forretningsdrevet HR er en tilgang til HR-arbejdet, hvor du tager afsæt i virksomhedens behov og aktuelle situation, i dit samspil med organisationen og i din måde at levere HR-løsningen på.
Med Forretningsdrevet HR sikrer du endvidere, at HR-løsningen har den ønskede effekt med positiv påvirkning af resultaterne for virksomhed eller forretningsenhed.
Forretningsdrevet HR starter med reelle behov i forretningen og slutter med effekt og resultat i forretningen.
Det store fælles formål med alle HR-aktiviteter er, at gøre organisationen i stand til at levere på virksomhedens mål og planer.
Det gælder alt fra løn, rekruttering til kompetenceudvikling og lederudvikling – og resten af den samlede HR-portefølje.
Det er det, der handler om at få styr på de basis HR-leverancer, der passer til netop din virksomhed.
Forretningsdrevet HR er en tilgang til HR arbejdet, hvor du tager afsæt
- i virksomhedens behov og aktuelle situation
- i dit samspil med organisationen
- i din måde at levere HR løsningen på
Med Forretningsdrevet HR sikrer du endvidere, at HR løsningen har den ønskede effekt med positiv påvirkning af resultaterne for virksomhed eller forretningsenhed.
Det er det, der handler om, at du skal blive skarp til at koble HR og forretning.
Det lyder jo ikke så svært – og er det egentlig hellere ikke, når man altså bare lige har fanget de Forretningsdrevet HR greb.
Forretningsdrevet HR kan læres og praktiseres af alle dygtige HR professionelle, som vel og mærke har viljen til at ville.
Hvad er Forretningsdrevet HR ikke
I bedste fald er HR værdiløs! er en grufuld historie om, alt det Forretningsdrevet HR ikke er.
Det er desværre en sand historie, hvor
- HR var reaktiv
- HR havde for ufleksible systemer og fastlåste centrale HR-processer
- HR ikke forstod hvor forretningskritisk nogle rekrutteringer var for et projekt og for virksomheden
- en projektleder havde en oplevelse af ikke at blive hjulpet med noget af det, der er HR’s fornemmeste opgave; nemlig at sikre talentmassen
- HR mistede tillid og troværdighed i forretningen
Forretningsdrevet HR er også HR udefra og ind
HR-udefra-og-ind handler om at have et kundeperspektiv på HR-indsatser overfor organisationen. Forretningsdrevet HR indsatser, som bidrager med væsentlig værditilførsel for virksomheden.
Hvis du allerede har godt fat i en Forretningsdrevet HR tilgang, så tjek Dave Ulrich’s vigtige bog for HR, The Leadership Capitel Index, der leverer indhold til Forretningsdrevet HR i sin ypperste form på et sølvfad.
Forretningsdrevet HR - også i offentlige virksomheder
I 2015 havde jeg en offentlig meningsudveksling med Danmarks grand old HRM professor, Henrik Holt Larsen, som ikke mente, at man kan tale om Forretningsdrevet HR i offentlige virksomheder:
Efter min bedste overbevisning er forretningsdrevet HR et meget enstrenget og snævert succeskriterium, som hverken harmonerer med vilkårene i store dele af den offentlige sektor eller de i stigende grad komplekse private vidensvirksomheder, som foruden ”forretning” også konfronteres med en masse andre (især samfundsmæssige) dagsordener, krav og roller.
Det er jeg lodret uenig i!
For Forretningsdrevet HR handler om, at HR starter og slutter med kerneopgaven og med de resultater, som virksomheden skal skabe – uanset om det er i en offentlig virksomhed, der betjener borgere og skal efterleve en politisk dagsorden.
Her kan du se eksempler på offentlige virksomheder, der har fokus på Forretningsdrevet HR – og her en fortælling, som bekræfter den Spændende udvikling i kommunale HR afdelinger.
Pejlemærket for Forretningsdrevet HR, er en strategisk og forretningsunderstøttende positionering af HR via stærkere kobling mellem HR og forretning eller kerneopgave og resultatskabende samarbejde med ledere og organisation.
Forretningsdrevet HR er kommet for at blive – både i private og i offentlige virksomheder.
Forretningsdrevet HR kan læres og praktiseres af alle dygtige HR professionelle, som har viljen til at ville mere og evnen til at gøre det.
Forretningsdrevet HR er kommet for at blive, så hvorfor ikke få sørge for, at du mestrer det!